Holdtræning er sjovt og effektivt. Sjovt fordi man lærer af hinanden, får en god energi sammen og måske får nye venskaber. Effektivt fordi man opbygger styrke og kondition. På et hold har du træningspartnere og en instruktør, der støtter dig i at gå det ekstra stykke, der gør en forskel. Find inspiration til din holdtræning her på siden.

 

Niveauer på hold
Intro/begynder:
På dette hold bliver du grundigt sat ind i holdtypen og grundteknikken
Basis: Holdet for dig, som måske kommer for første gang eller dig, der ikke kender træningsformen så godt.

Medium: Holdet lige midt i mellem begynder og øvet

Øvet: Her mødes de mere øvede, som har dyrket holdtræningen i længere tid.

Tilmelding

Du kan tilmelde dig holdtræning her på hjemmesiden under "booking", på skærmen ved receptionen  - eller på telefonen.

 

Afbud

Hvis du får brug for at melde afbud til et hold skal det ske senest 1,5 time før holdstart.

Er det et morgenhold, skal du melde afbud aftenen før inden lukketid.

 

Du kan melde afbud her på hjemmesiden under Booking, på skærmen i receptionen - eller på telefonen.

 

Har du ikke meldt afbud koster det kr. 50.

 

Venteliste

Hvis du står på venteliste, er det nødvendigt, at du selv holder øje med, om du har fået plads. Husk at slette dig fra en evt. venteliste, hvis du ikke længere ønsker at være skrevet op til en plads på holdet.

 

Fremmøde

Ved holdtræning skal du være tjekket ind senest 10 min. for holdet starter.





hent holdplan og åbningstider for Påske 2010 her

hent holdplan pr. 22. februar her

Hent ör&sund ordensregler her

Hent guide til holdtræning her


Les Mills Body Training Systems er din garanti for en gennemprøvet og sikker holdtræning. Du kan læse mere om Les Mills Body Training Systems her.

 

Vi har valgt følgende programmer:

 

BODYSTEP®

Sjov og effektiv step-træning til glad dansemusik. Styrker koordination, balance, og opbygger hele din krop.


BODYPUMP®
Styrketræning i fællesskab. Med vægtstænger og –skiver får du trænet hele kroppen og slutter af med et velfortjent stræk. Din styrke og funktionalitet øges.

BODYFLOW®

Et program som udføres til opløftende musik med inspiration fra Tai Chi, Pilates og yoga.

 

 



Få den sjoveste konditionstræning og det bedste fra styrketræning på ét og samme hold !

 

Vil du gerne træne sammen med andre eller møde nye mennesker, mens du træner, er cirkeltræning lige sagen. Træningen har vakt stor begejstring, fordi det er en træningsform, der er lige til at gå til for alle og giver gode resultater for dig, der vil tabe dig eller styrke helbredet.

Træning på 30 minutter
En anden vigtig faktor i cirkeltræningens succes er også, at du – efter opvarmning - faktisk kan gennemføre en fuldstændig og meget effektiv workout på 30 minutter. Det er lige til at nå efter arbejde – eller før. På den halve time er kroppen i konstant bevægelse, pulsen holdes oppe – og kredsløb og muskler stimuleres. Hver enkelt maskine, der er enkel i sit design og nem at bruge, stimulerer flere muskelgrupper end traditionelt styrketræningsudstyr. Og du øger modstanden, blot ved at sætte hastigheden i øvelsen op.

Sjov og social måde at træne
Vi træner som et hold og skifter mellem maskiner og step-bænke. Det gør det også til en hyggelig og sjov social træningsform, hvor du kan gå med en god ven, veninde eller alene og møde nye mennesker.

 


 



Steptræning på bænke styrker din kondition og koordination. Du får faste balder og ben - og et stort smil.

 

På step freestyle har din instruktør selv tilrettelagt timen og valgt musikken.

 

Der er nemme stephold for dig som er ny på denne træningsform, og step øvet hold, vhor du får hurtige trin og sved på panden.

 



Vi cykler på hold til god musik. Her er puls og konditionstræning i fokus. 

Der er Bodybike-hold for alle - fra begyndere til mere øvede.

Activio - intelligent cykling

Ved hjælp af træningssystemet Activio får du din egen træningszone, og din puls bruges som vejledning til en bedre time, hvor du får fuldt udbytte af træningen.

 

For alle niveauer

Som begynder på Bodybike kan du være helt rolig. Activio er faktisk er godt sted at starte, fordi systemet er så vejledende og tager udgangspunkt i dit niveau. Når først du er kommet i gang, vil du blive begejstret og blive grebet.

 



Genopdag den naturlige træning
Kinesis er et nyudviklet styrketræningssystem, der er nærmest japansk i sin enkelhed og effektivitet. Tanken er at genopdage den naturlige bevægelse og integrere hele kroppen i træningen. Kinesis er holdtræning, der er velegnet til alle – helt fra begyndere, der vil have blid, men effektiv træning, og til de supererfarne, der søger inspiration og variation.

 

Personlig træning

Kinesis kan også være personlig træning, hvor vi kan tilrettelægge et program, der passer præcis til dig og dine behov. har du brug for genoptræning, er kinesis er godt sted at lægge din træning.

En usædvanlig oplevelse
At træne kinesis er en oplevelse ud over det sædvanlige. Det kombinerer effektiv fysisk træning og en næsten meditativ oplevelse. Rummet er indrettet med naturlige materialer, og hele træningssystemet er integreret i væggen. Instruktøren guider dig gennem de forskellige øvelser og bevægelser og sørger for at alle dine muskelgrupper trænes igennem.

Hele kroppen rundt
Hver maskine er fleksibel, det eneste du skal justere er belastningen. Samme type øvelse kan laves i flere forskellige maskiner, og du kan faktisk træne hele kroppen med blot 6-8 forskellige øvelser. Har du behov for at øge sværhedsgraden, kan du tilføje bolde, måtter, vippebræt og træningsbænk i øvelserne.

 

Kinesis flow

Blid og effektiv træning med dæmpet musik, hvor vi arbejder med hele kroppen og vejrtrækningen.

 

Kinesis styrke

Her er der gang i den og høj musik. Du bliver arbejdet godt igennem, og får en både sjov og udfordrende time.

 



Pilates
Her får du både styrke, stræk og bedre kropsbevidsthed. Med udgangspunkt i kroppens centrum styrkes de svageste muskler, og de stramme muskler strækkes ud. Et hold, hvor alle kan være med. Også velegnet til træning efter skader.

 

Udbyttet af pilates er optimal styrke, smidighed, balance og udholdenhed opnået under professionel vejledning og uden at overtræne musklerne. Pilates er desuden stressforløsende.

 

PowerPilates

Her er pilates-timen for dig, der vil have udfordringer. Ikke egnet for gravide.

 

Yoga & yogaINmotion
Hos os er der yoga for alle.

Yoga består af serier af øvelser, hvor du kontinuerligt bevæger dig uanstrengt fra den ene stilling til den anden, koncentreret i enhver bevægelse, i ethvert stræk, i hvert et åndedrag.
Mellem serierne stopper den ydre bevægelse og du sidder/ligger i en stilling, hvor opmærksomheden hviler i den indre bevægelse.
Yoga presser ikke pulsen i vejret, men styrker alligevel, og stimulerer alligevel forbrændingen af fedt.
Yoga er afspænding for krop og sind. Når du går herfra, vil verden synes klarere, luften renere og hjertet flyver højt.

 

Mindful yoga & meditation

På disse hold tager vi mindfulness med ind i din træning. Du bliver mere bevidst i nuet og mindfulness har en positiv virkning mod stress.

 

 



Ashtanga Vinyasa Yoga er et dynamisk yogasystem, der elegant synkroniserer åndedræt med bevægelser, og giver øget fleksibilitet, styrke, udholdenhed, balance, åndedrætskontrol og afspænding.

 

Hver stilling (asana) er forbundet med åndedræts-synkroniserede bevægelser, kaldet vinyasa, hvor man sammenkæder åndedræt og bevægelse, så stillingerne afløser hinanden i et flow fra start til slut. Det er på forhånd fastlagt, hvor i en stilling man skal ånde ind og ud. Ligesom der er en fastlagt måde at komme ind og ud af hver enkelt stilling. Endelig udføres stillingerne i en ganske bestemt rækkefølge.

 

Træningen forøger blodomløbet og letter stivhed. Ved at lave vinyasa opbygges og vedligeholdes varme i kroppen, og det medfører også kraftig svedproduktion, som ifølge yogatraditionen er nødvendigt for at rense kroppen.

 

Stærkt supplement

Ashtanga Yoga er et stærkt supplement til andre former for træning, f.eks. styrke og fitnesstræning. Man udvikler styrke, smidighed, udholdenhed, balance og koordination på samme tid. Og opbygger en stærk energi og klarhed, som man kan bruge i mange andre sammenhænge.

 

I yoga arbejdes der meget med de muskler, som er direkte forbundet med rygsøjlen. Derved opbygger man en stærk kernestyrke.

 

Ashtanga Vinyasa Yoga er intens træning, hvor det er en fordel at blive så varm som muligt. Så man må være forberedt på at svede.

 

Vi anbefaler, at du gennemlæser vores folder om Ashtanga Yoga inden du går i gang med træningen, og at du starter på et Basis / Intro hold. Herfra kan du fortsætte til vores Mysore hold, hvor du får grundig vejledning af vores dygtige instruktør.

 

Ashtanga Yoga er ikke egnet for gravide.

 

Grundet lang transport kan der ikke meldes afbud til Ashtanga yoga.


 



Vejledning til Ashtanga yoga - klik her


Her bliver du arbejdet grundigt igennem med øvelser fra boksning, tai bo med mere. En time, hvor du får træning for alle pengene, og går glad og træt hjem. Med uddannet Tai Bo og boxerecise instruktør.


På alle tre typer hold arbejder vi med opstramning og styrke for hele kroppen, og på boldholdet får du også trænet din balance.



Danseholdet er åbent for alle, du behøver ikke at være medlem.

 

Lars Karnov har danset hele sit liv og underviser allerede på Helsingør Gymnasium og på danseskoler. Her får I en målrettet danselærer, der med stor autoritet vil føre jer frem til at være smittet med dansuenza. I danser på et lille hold, og undervisningen bliver derved meget intensiv.

 

Det sagde forrige hold:

Super - smaddersjovt og udfordrende. God stemning, og STOR tålmodighed. Lisbeth

 

Vi har gennemgået nogle aldeles lærerige lektioner i dans, hvis indhold vi vil få fremtidig nytte af. Helt igennem tilfredsstillende og fuldt ud underholdende. Jesper

 

Vi har haft det pragtfuldt - og vi glæder os til næste sæson. Gerd

 

Okie-dokie. Anonym

 

Det har været lærerigt, givtigt og sjovt. Anonym

 

Danseholdet er fyldt for denne gang.

Vi starter igen til september 2010.

 

 



Samarbejde med SameSame.nu
Vi samarbejder med SameSame.nu i Espergærde. Vis dit medlemskort og køb træningsgrej med rabat.
info@orogsund.dk - 49 19 38 00 - ör&sund fitness - humlebæk strandvej 21 - 3050 humlebæk